Referat for Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget møde den 09. august 2023
78. Budgetopfølgning pr. 31. juli 2023
Sagsnummer: 2022-016054
Sagsbehandler: Bente Grand
Præsentation
Budgetopfølgning pr. 31. juli 2023 på udvalgets budgetområde; beskæftigelsesindsats og borgerservice.
Forvaltningen foreslår
- At sagen tages til efterretning.
Sagsbeskrivelse
Budgetopfølgning pr. 31. juli 2023 er under udarbejdelse. Der vil foreligge notat til udvalgets møde. Notatet vil blive eftersendt, idet det ikke er muligt at udarbejde materialet forinden udsendelse af dagsorden.
Økonomi
Ingen.
Høring
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Budgetopfølgningen taget til efterretning.
Behandlingsplan
79. Rapporten "Vores Arbejdsmarked"
Sagsnummer: 2023-007977
Sagsbehandler: Sanne Junker
Præsentation
RAR Sydjylland har fremsendt skrivelse til udvalget omkring rapporten "Vores Arbejdsmarked".
Forvaltningen foreslår
- At udvalget orienterer sig i rapporten "Vores Arbejdsmarked" og at rapporten drøftes.
Sagsbeskrivelse
Rapporterne præsenterer status på bl.a. beskæftigelsen, ledigheden, antal tilmeldte, jobomsætningen, rekrutteringssituationen, jobordrer og forventningerne til den kommende udvikling.
Rapporten giver fx svar på følgende spørgsmål:
- Hvordan ser udviklingen i ledigheden ud, og hvad karakteriserer den?
- Hvilke ledige har kommunen, og hvad er deres kvalifikationer?
- Hvad er behovet på arbejdsmarkedet nu og i fremtiden?
- Hvordan ser erhvervsstrukturen i kommunen ud?
- Hvor er der jobåbninger og rekrutteringsudfordringer?
Link til rapporten fremgår af vedhæftede skrivelse.
Økonomi
Ingen.
Høring
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Rapporten "Vores arbejdsmarked" drøftet.
Behandlingsplan
Bilag
80. Nyt fra RAR Sydjylland
Sagsnummer: 2023-009748
Sagsbehandler: Sanne Junker
Præsentation
RAR Sydjylland har fremsendt nyhedsbrev til det beskæftigelsespolitiske udvalg.
Forvaltningen foreslår
- At nyhedsbrevet tages til efterretning.
Sagsbeskrivelse
RAR Sydjylland har fremsendt nyhedsbrev til det beskæftigelsespolitiske udvalg.
Nyhedsbrevet indeholder bl.a. oplysninger om:
- RAR Sydjylland kan fra efteråret supplere SIRI's positivliste over stillingsbetegnelser, som kan give arbejds- og opholdstilladelse for højt uddannet udenlandsk arbejdskraft
- Opkvalificering af brancheskiftere til job inden for hotel- og restaurationsbranchen
- Hotel- og Restaurationsforløbet er blot et af mange Job-VEU forløb i samarbejde med jobcentre, virksomheder, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutioner
Økonomi
Ingen.
Høring
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Nyhedsbrevet taget til efterretning.
Behandlingsplan
Bilag
81. Afrapportering politiske mål 2022-2025
Sagsnummer: 2023-010994
Sagsbehandler: Kinne Kaysen
Præsentation
Afrapportering for Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets politiske mål for Byrådsperioden 2022-2025.
Forvaltningen foreslår
- At afrapportering for de politiske mål tages til efterretning.
Sagsbeskrivelse
Byrådet har for perioden 2022-2025 vedtaget politiske hovedformål. Hvert stående udvalg har formuleret en række mål inden for deres respektive ansvarsområder som Byrådet vedtog den 3. oktober 2022.
Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget har formuleret 5 mål:
- Del i det gode liv
- Kompetenceløft og opkvalificering som veje til varigt job
- Unges potential skal forløses
- Service tæt på borgere og virksomheder
- Bæredygtigt arbejdsliv i virksomhederne.
Økonomi
Ingen.
Høring
Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Beskæftigelsesplanen og Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske mål understøtter FN’s verdensmål. De væsentligste verdensmål som beskæftigelsesindsatsen kobler sig til er:
- 1. Afskaf fattigdom
- 3. Sundhed og trivsel
- 4. Kvalitetsuddannelse
- 8. Anstændige jobs og økonomisk vækst
- 10. Mindre ulighed
Beslutning
Afrapporteringen for de politiske mål taget til efterretning.
Behandlingsplan
Bilag
82. Rehabiliteringsrapport 1. halvår 2023
Sagsnummer: 2016-015839
Sagsbehandler: Sanne Junker
Præsentation
Der bliver ført statistik over, hvor mange sager, der har været behandlet i Middelfart Kommunes Rehabiliteringsteam, og Rehabiliteringsteamets indstillinger som Middelfart Kommune skal træffe afgørelse om. Endvidere bliver der ført statistik over Pensionsteamets afgørelser.
Forvaltningen foreslår
- At rehabiliteringsrapporten drøftes.
Sagsbeskrivelse
Formålet med at føre statistikkerne er at følge Rehabiliteringsteamets indstillinger samt afgørelserne i Pensionsteamet.
Sammenfatning Rehabiliteringsteam
- I 1. halvår 2023 fik 110 borgere forelagt deres sag for Rehabiliteringsteamet. Af de 110 borgere var de 65 kvinder, og de resterende 45 mænd.
- De 110 sager fordeler sig således:
- 40 blev indstillet til førtidspension
- 30 blev indstillet til fleksjob
- 29 blev indstillet til ressourceforløb
- 1 blev indstillet til anden beskæftigelsesrettet indsats
- 7 fik afslag på deres ansøgning om førtidspension
- 3 fik sagen udsat
- Af de 110 sager, var der 53 sager, der blev revurderet.
- 28 % af de borgere, der fik deres sag forelagt Rehabiliteringsteamet kom fra kontanthjælp, 27 % kom fra ressourceforløb, 16 % kom fra jobafklaring, 14 % kom fra sygedagpenge, 8 % kom fra uddannelseshjælp, 6 % kom fra ledighedsydelse og 1 % kom fra anden forsørgelse.
Sammenfatning Pensionsteam
- I 1. halvår 2023 var der i alt 53 borgere, der fik tilkendt førtidspension.
- 72 % af de 53 borgere, havde ikke deltaget i et ressourceforløb, mens 28 % havde deltaget i et ressourceforløb.
- Af de 53 borgere der fik tilkendt førtidspension, havde 39 borgere først haft deres sag forelagt for rehabiliteringsteamet, og fik efterfølgende tilkendt pension, mens 14 borgere fik tilkendt førtidspension uden at deres sag først havde været forelagt rehabiliteringsteamet.
- Der var i alt 29 kvinder og 24 mænd, der fik tilkendt førtidspension i 1. halvår 2023.
- 9 borgere søgte førtidspension "på det foreliggende dokumentationsgrundlag". 5 fik afslag på førtidspension (§ 17, stk. 2), idet de ikke opfyldte betingelserne. 4 borgere fik tilkendt førtidspension "på det foreliggende dokumentationsgrundlag".
Økonomi
Ingen.
Høring
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Rehabiliteringsrapporten drøftet.
Behandlingsplan
Bilag
83. Nøgletal pr. 30.06.2023
Sagsnummer: 2023-001230
Sagsbehandler: Sanne Junker
Præsentation
Job- og Vækstcenter Middelfart udarbejder hver måned nøgletal på områderne under Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget. Der er tale om et øjebliksbillede pr. 30. juni 2023.
Forvaltningen foreslår
- At orienteringen tages til efterretning.
Sagsbeskrivelse
Antallet af forsikrede ledige er steget med 12 i juni måned. Det samlede antal udgjorde 428 pr. 30.06.23. Året før pr. 30.06.22 var der 360 forsikrede ledige.
Antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet med 7 i juni måned. Det samlede antal udgjorde 190 pr. 30.06.23. Året før pr. 30.06.22 var der 203 kontanthjælpsmodtagere.
Antallet af uddannelseshjælpsmodtagere er faldet med 6 i juni måned. Det samlede antal udgjorde i alt 148 pr. 30.06.23. Året før pr. 30.06.22 var der 145 uddannelseshjælpsmodtagere.
Antallet af overgangsydelsesmodtagere er faldet med 1 i juni måned. Det samlede antal udgjorde i alt 42 pr. 30.06.23. Året før pr. 30.06.22 var der 30 overgangsydelsesmodtagere.
Antallet af sygedagpengemodtagere er faldet med 18 i juni måned. Det samlede antal udgjorde 570 pr. 30.06.23. Året før pr. 30.06.22 var der 518 sygedagpengemodtagere.
Antallet af borgere i jobafklaringsforløb er faldet med 2 i juni måned. Antallet pr. 30.06.23 var således 130. Året før pr. 30.06.22 var der 109 borgere i jobafklaringsforløb.
Antallet af borgere i ressourceforløb er steget med 1 i juni måned. Det samlede antal udgjorde 121 pr. 30.06.23. Året før pr. 30.06.22 var der 140 borgere i ressourceforløb.
Antallet af borgere, der modtager ledighedsydelse er steget med 4 i juni måned. Det samlede antal udgjorde 78 pr. 30.06.23. Året før pr. 30.06.22 var der også 78 ledighedsydelsesmodtagere.
Antallet af borgere i fleksjob er steget med 1 i juni måned. Det samlede antal udgjorde 760 pr. 30.06.23. Året før pr. 30.06.22 var der 744 borgere i fleksjob.
Antallet af borgere omfattet af integrationsloven, der modtager S&H-ydelse er faldet med faldet med 7 i juni måned. Det samlede antal udgjorde således 40 pr. 30.06.23. Året før pr. 30.06.22 var der 97 S&H-ydelsesmodtagere.
Økonomi
Ingen.
Høring
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Orienteringen om nøgletal taget til efterretning.
Behandlingsplan
Bilag
84. Ansøgning om rammebevilling til fastholdelsesindsats på SOSU-området
Sagsnummer: 2023-011064
Sagsbehandler: Kinne Kaysen
Præsentation
Mangel på kvalificeret arbejdskraft i kombination med den demografiske udvikling er en af de absolut største udfordringer for velfærdsområderne. Middelfart Kommune arbejder i flere spor med at styrke rekrutteringen til området – således har Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget bl.a. tidligere igangsat en indsats via Arbejdsmarkeds- og Uddannelsespuljen ift. at opkvalificere ledige til ældreområdet.
I denne sag lægges op til et etårigt projekt, der har fokus på senior- og socialområdets medarbejdere, der pga. f.eks. fysiske udfordringer kan komme i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Forvaltningen foreslår
- At Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget bevilliger 300.000 kr. fra Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesnetværkets pulje til medfinansiering af en række prøvehandlinger vedr. brug og god implementering af hjælpemidler til medarbejdere samt omlægning af arbejdsgange på social- og sundhedsforvaltningens område
Sagsbeskrivelse
Projektet vil tage sit udgangspunkt i brug og relevant implementering af hjælpemidler i hverdagen samt omlægning af arbejdsgange med det mål at mindske den fysiske belastning. Udvikling i mulighederne for hjælpemidler, der kan kompensere medarbejderne og lette opgaveløsningen, sker løbende. Projektets prøvehandlinger tager sit udgangspunkt i 2 til 3 konkrete arbejdspladser.
Projektets formål er:
- At sikre medarbejdernes tilknytning til arbejdsmarkedet og forebygge langtidssygefravær og ledighed
- At fastholde dygtige og erfarne medarbejdere på velfærdsområderne i en tid med rekrutteringsudfordringer
Projektet skal:
- Afdække relevante medarbejderes behov for hjælpemidler samt omlægning af arbejdsgange (både i forhold til eksisterende funktionsnedsættelser samt forebyggelse af arbejdsrelateret slid) og afsøge nye muligheder.
- Afprøve effekten af nye hjælpemidler og arbejdsgange og sikre en god implementering i hverdagen – til gavn for både medarbejdere og borgere.
- Sikre opsamling af erfaring og læring til gavn for både den kommunale organisation som arbejdsplads samt job- og vækstcenterets medarbejdere i deres sparring med øvrige arbejdspladser.
Dette opnås ved at sammensætte en bredt funderet ”taskforce”, der på den enkelte arbejdsplads kan bidrage med:
- Relevant risikoanalyse ift. arbejdsgange og medarbejdernes funktionsniveau (herunder også med et forebyggende perspektiv)
- Afdækning af nyeste muligheder ift. hjælpemidler
- Undersøge muligheder for og effekt af omlægning af arbejdsgange
- Afprøvning af relevante hjælpemidler
- Implementering i hverdagen
Job- og Vækstcenteret samt Kvalitet og Sammenhæng (Social- og Sundhedsforvaltningen) er gennemgående i taskforcen, som herudover bemandes med de relevante fagligheder i forhold til projektets fremdrift (bl.a. fysioterapeuter og ergoterapeuter)
Effekten af indsatsen skal måles på
- Sygefravær på arbejdspladsen
- Medarbejdernes trivsel, herunder det fysiske overskud
Indsatsen løber fra september 2023 til september 2024
Økonomi
300.000 kr. fra Arbejdsmarkeds- og Uddannelsespuljen til medfinansiering.
Finansiering af hjælpemidler sker inden for eksisterende budget.
Høring
Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Beskæftigelsesplanen og Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske mål understøtter FN’s verdensmål. De væsentligste verdensmål som beskæftigelsesindsatsen kobler sig til er:
- 3. Sundhed og trivsel
- 8. Anstændige jobs og økonomisk vækst
- 10. Mindre ulighed
Beslutning
BAU bevilliger kr. 300.000 til fastholdelsesindsats på SOSU-området.
Behandlingsplan
85. Beskæftigelsesplan 2024-2027 og Beskæftigelsespolitiske mål 2024
Sagsnummer: 2023-007235
Sagsbehandler: Kinne Kaysen
Præsentation
Udvalget præsenteres for procesplan vedrørende Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2024-2027 og beskæftigelsesministerens udmelding angående beskæftigelsespolitiske mål for 2024.
Forvaltningen foreslår
- At udvalget drøfter forvaltningens forslag til procesplan for beskæftigelsesplan 2024-2027.
- At udvalget tager Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens udmelding vedrørende beskæftigelsespolitiske mål for 2024 til efterretning.
Sagsbeskrivelse
Procesplan for Beskæftigelsesplan 2024-2027
På udvalgsmødet den 7. juni besluttede Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget at Middelfart Kommunes fremtidige beskæftigelsesplaner skal løbe over en fireårig periode.
Forvaltningen foreslår nedenstående procesplan for udarbejdelse af Middelfart Kommunes Beskæftigelsesplan 2024-2027. Grafisk illustration er vedhæftet som bilag til sagsfremstillingen.
Sep. - okt. 2023: Udvalget afvikler dialog- og inspirationsmøde(r) med relevante parter og interesseorganisationer
Nov. 2023: Udvalget drøfter og fastsætter fokusområder for beskæftigelsesplanen
Dec. 2023: Forvaltningen fremlægger forslag til fireårig beskæftigelsesplan
Jan. 2024: Beskæftigelsesplan 2024-2027 godkendes af BAU, ØK og BY
Beskæftigelsespolitiske mål 2024
Beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen, har udmeldt de beskæftigelsespolitiske mål for 2024. De beskæftigelsespolitiske mål skal være med til at understøtte beskæftigelsesindsatsen i kommunerne.
1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling.
2. Flere ledige skal opkvalificeres.
3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende.
4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse.
5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.
Økonomi
Ingen
Høring
Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Beskæftigelsesplanen og Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske mål understøtter FN’s verdensmål. De væsentligste verdensmål som beskæftigelsesindsatsen kobler sig til er:
- 1. Afskaf fattigdom
- 3. Sundhed og trivsel
- 4. Kvalitetsuddannelse
- 8. Anstændige jobs og økonomisk vækst
- 10. Mindre ulighed
- 17B. Partnerskaber for handlinger
Beslutning
- Forvaltningens forslag til procesplan for udarbejdelse af beskæftigelsesplan 2024-2027 godkendt.
- De beskæftigelsespolitiske mål for 2024 taget til efterretning.
Behandlingsplan
Bilag
86. Drøftelse i fagudvalg af strategierne 'Grøn vækst' og 'Sammen om kvalitet i velfærd'
Sagsnummer: 2022-015563
Sagsbehandler: Vibeke Nørby
Præsentation
Alle fagudvalgene bedes på augustmøderne drøfte Byrådets to strategier 'Grøn vækst' og 'Sammen om kvalitet i velfærd' i forhold til, hvad strategierne betyder for udvalgets område.
Forvaltningen foreslår
- at Udvalget drøfter de to strategier og hvad de betyder for Udvalgets område.
Sagsbeskrivelse
Byrådet vedtog i 2022 visionen 'Vi bygger broerne'. Visionen er fulgt af 4-årige politiske mål for hvert udvalg, tre strategier og en række konkrete indsatser.
To af de tre strategier - 'Grøn vækst' og 'Sammen om kvalitet i velfærd' - er vedtaget af Byrådet i foråret 2023. Den tredje - Plan- og bæredygtighedsstrategien, der har en anden karakter - er på vej efter sommerferien.
Samtidig med vedtagelsen af de to strategier er det besluttet, at alle fagudvalg efterfølgende drøfter, hvad de betyder for udvalgets område. Desuden holdes begge strategier op mod udvalgets politiske mål og andre aktuelle dagsordener i udvalgene.
Økonomi
Ingen.
Høring
Ingen.
Klima & bæredygtighed
Ikke relevant i denne sag. De to strategier er vurderet i forhold til klima og bæredygtighed forbindelse med vedtagelsen af dem.
Beslutning
Drøftet, og der laves særskilt referat.
Behandlingsplan
Drøftet, og der laves særskilt referat.
Kent Mosgård deltog ikke i sagens behandling.